SerEnergy

 

Siden starten af 2019 har vi samarbejdet med brændselscelle-virksomheden SerEnergy. Et vækst- og iværksættereventyr, som kun lige er begyndt – og som vi er utrolig stolte af at være med på sidelinjen af. Da SerEnergy kom til Shape Marketing var det med ønske om hjælp til at få formidlet deres virksomheds produkter og budskaber i en fængende og mere nutidig præsentation, der kunne afspejle virksomhedens identitet og særpræg. Sidenhen har vi fungeret som SerEnergys ekstern marketingafdeling, hvor vi løbende eksekverer på opgaver, der opstår og stilles.

Om at formidle et kompliceret produkt

SerEnergy blev stiftet i 2006 og har på få år formået at udvikle sig til at være en af verdens førende producenter af HT-PEM brændselsceller.

Brændselscellerne kan benyttes til en lang række af formål, men det unikke er, at de kører på methanol, som via en kemisk reaktion kan omdanne brændstoffet til elektricitet uden udledning af farlige partikler og med et stærkt reduceret eller ingen C02 belastning.

Udover en lang række miljømæssige fordele, er effektiviteten langt bedre og driftsomkostningerne langt billigere end ved f.eks. traditionelle dieselgeneratorer, hvorfor SerEnergy forventer, at deres produkt kan bidrage til overgangen fra fossile brændstoffer til grøn energi.

Det komplicerede produkt medfører, at SerEnergy tidligere har haft udfordringer med, hvordan kommunikationen omkring deres produkt og vision skulle formidles, således at ikke-fagfolk forstår produktet, dets effekt og dets mange fordele.

Det hjælper vi med

 

Gennem samarbejdet har vi hos Shape Marketing hjulpet med denne formidling bl.a. ved at udarbejde følgende:

–    Virksomhedspræsentation
–    Tryksager som f.eks. flyers og foldere
–    Materiale til messe som f.eks. roll ups, podier og bagvægge
–    Miljøfotografering
–    Produktfotografering
–    Tekst til website (er ikke lanceret endnu)
–    Rådgivning vedr. brug af sociale medier

Vi glæder os til fortsat at hjælpe med at føre SerEnergy ud over kommunikationsrampen – både nationalt såvel som internationalt – og vise potentialet i methanol som fremtidens grønne brændstof!

Kontakt os

Klik her